https://api.adtraction.com/v3/public/data/dk/webhosting?channelId=1867931416

Vi anbefaler du sikre dig i forhold til skat. Dog er der ingen begrænsning når det er (privat ejendele), og her kan man jo sammenligne med om du skal moms registreres for at samler flaske hvis dette overstiger 50000 kr :-)

Hvor meget må man sælge på loppemarked

uden at betale skat?

Er du såkaldt professionel kræmmer, skal du momsregistreres og sørge for at registrere alle dine salg,

fx med et kasseapparat på loppemarkedet eller med simple fakturaer.

Hvis omsætningen overstiger 50.000 kr. årligt, skal du momsregistreres.

Det sker på virk.dk



Genvej til en god oplevelsen på

LOPPEMARKED


Hvad skal du sælge?

For det første skal du gøre op med dig selv, hvad du vil sælge.

Er det kun tøj? Eller er det måske også børnetøj og legetøj? Hvad med ting til boligen eller herretøj? Skal det hele med?

Der er nemlig loppemarkeder til hvert et område, og så er der nogle loppemarkeder, der tillader det hele.

Sidstnævnte er jeg særlig glad for, da det bare er rart, at kunne tage alle sine ting med, når man er klar. Det giver dog også et mere rodet udtryk, men mere om det nedenfor.

Du skal stadigvæk gøre dig umage!

Selvom det er et loppemarked, og tingene ofte sælges billigt, har folk tendens til at drages mod de stande, hvor det hele ser pænt ud. Det “pæneste” tøj må gerne hænge på bøjler på et tøjstativ. Det ser både bedre ud, og det er nemmere for de besøgende at se, hvad du faktisk har. Lad vær med at hænge for meget på stativet, så det er tætpakket.

Jeg plejer at hænge det bedste op først, og efterhånden som det bliver solgt hænger jeg en ny sag op. Det samme gør sig gældende for bordet, som jeg altid vil anbefale at skaffe. Det er bare ikke det samme, når det ligger på et lagen på jorden. Tag eventuelt en dug med og arranger tingene pænt. Sko for sig, skønhedsprodukter for sig og det tøj, der ikke kan hænges op, for sig. Det plejer at fungere ret godt.

Kom i god tid.

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har set, at folk kommer for at sætte deres ting op efter loppemarkedet er åbnet. Jeg er der modsat næsten altid først, når det er et udendørsloppemarked. De loyale besøgende kommer tidligt, og der bliver solgt RIGTIG meget inden loppemarkedet overhovedet officielt åbner. Det er selvfølgelig ikke muligt ved indendørsloppemarkeder, men ved udendørs kan man godt, hvis man på forhånd ved, hvor man skal stå. Folk plejer at rode i mine IKEA poser inden jeg overhovedet får hængt det op og konkurrencen er minimal, da der endnu ikke rigtig er kommet så mange.

Lad vær med at prismærke dine ting.

Jeg forstår godt det kan se pænt og overskueligt ud, men jeg er slet ikke til det. I hvert fald ikke ved et billigt udendørsloppemarked. Folk elsker at få følelsen af de presser dig i pris, og det er lidt nemmere, hvis udgangspunktet ikke er et prismærke. Med mindre du repræsenterer en virksomhed, vil jeg ikke anbefale det.

Jeg sælger nok mine ting lidt billigt, men jeg får det også solgt hurtigt, fordi jeg tager det i øjeblikket og lader de besøgende presse mig. Et godt tip er dog at sætte varen 10-20 kr. højere end din smertegrænse. Nogle gange siger jeg også nej, hvis jeg er overbevist om jeg  kan sælge det til den pris. Mit prisniveau ligger for det meste mellem 50 kr. og 100 kr. per del. Det er sjældent højere, med mindre jeg har taget nogle dyrere mærkevarer eller større ting med.

Overvej, hvad du kan tage med.

Ovenstående bringer mig til det her punkt. Det er nemlig ikke ALT, der kan betale sig at tage med på et loppemarked. Eksempelvis dine dyre ting fra Ganni, som folk kun vil give 80 kr. for. Her er du bedre tjent med at sælge det online. Nogle gange tager jeg det alligevel med, og som regel er der nogen, der gerne vil have det til en (stadigvæk) god pris, og så sparer jeg online besværet.

Kundeservice.

Det kan godt være det “bare” er et loppemarked, men folk elsker service. Sig HEJ, snak med folk, giv dem en pose med, når de køber noget, og gør det muligt for dem både at kunne betale med kontanter og MobilePay. Det er virkelig de små ting, der gør forskellen. Jeg elsker at se mine ting få et nyt hjem, og folk bliver altid så glade, når de går derfra. Så føles det altså godt.

Husk skilte, byttepenge og spejl.

Jeg plejer at skrive mit tlf. nr. på et stykke papir og klistre op, så jeg ikke skal nævne det 100 gange i løbet af en dag. Derudover kan man skrive størrelser og mærker på, hvis man gerne vil gøre det nemmere for folk. Byttepenge er en god idé. De fleste har efterhånden MobilePay, og mange kommer med mønter, men nogle gange har folk kun store sedler, og så er det rart at kunne veksle.  Jeg har aldrig haft et spejl med, da det fylder lidt rigeligt, men dem, der har, sælger SÅ godt. Alle går hen til spejlet, så de kan se sagerne på.

Køb din stand i god tid.

Loppemarkedet er populært. Standene bliver udsolgt flere måneder før selve dagen. Derfor plejer jeg allerede i januar, når de bliver sat til salg, at købe til hele året. Der er udendørsloppemarked én gang om måneden fra april til oktober. Man kan dog være uheldig at det regner. Nogle har presenninger med eller noget til at ligge over, men hvis det står ned hele dagen, plejer folk som regel ikke at dukke op. En stand koster fra 100 kr og op efter.

Du skal investere i tingene til loppemarkedet.

Jeg har et sammenklappeligt bord, jeg selv tager med + to gode tøjstativer. Når man får plads på et traditionelt loppemarked, skal du som regel tage ALT med selv. Derfor skal man ud at købe bord, stativer etc. Det slår måske de fleste ud, da de ikke kan overskue det, men det kan godt betale sig, hvis man, ligesom mig, sælger ud flere gange årligt.

Lad vær med at smide alt det ud, du ikke fik solgt

. Det er simpelthen så ærgerligt, når folk smider deres ting i skraldespanden sidst på dagen. Der plejer at stå nogle klar til at overtage eller nødhjælpsorganisationer, som giver det videre til folk, der mangler det.

Vi skal jo gerne minimere tøjspild.

Alternativt kan du give det til H&M, der kan genbruge det til produktion af nyt tøj.